Prøvestøbning for Dragados på deres fabrik i Sagunto, Spanien
 
Anvendelsesområder


CRC er primært blevet anvendt i Danmark, hvor det siden 1997 er blevet til tusinder af altaner og hundredevis af trapper spændende fra store domicil-trapper til mere almindelige trapper i etageejendomme samt til søjler, bjælker, facadeelementer, maskinbunde og meget andet.

CRC blev udviklet baseret på erfaringer, der var opnået med de såkaldte DSP-materialer, der blev opfundet af Aalborg Portland allerede i 1978.

DSP-materialerne (med trykstyrker på 150-300 MPa) er i vidt omfang benyttet til gulve, slidforinger og i sikkerhedsindustrien af Densit A/S. CRC-konceptet, der forhandles af CRC Technology, egner sig med sin store sejhed og trækstyrke fortrinligt til bærende konstruktioner. Her har CRC ofte været anvendt til at løse problemer, hvor en løsning i enten stål eller beton ikke har været helt tilfredsstillende. Eksempelvis opnås - i forhold til stål - en brandsikker løsning med sammenlignelige styrker, mens fordele i forhold til almindelig beton kan være den reducerede vægt ved udkragede konstruktioner.

Mulighederne for at lave slanke og elegante elementer i CRC - og samtidig have en konkurrencedygtig løsning - tages ofte ind allerede i den indledende design-fase. Det samme gælder de muligheder, der er for at lave små og enkle samlinger med CRC JointCast, der kan forene fordelene fra elementbyggeriet med de konstruktive forhold, der kan opnås med en in-situ støbt løsning.

CRC-elementer produceres i Danmark udelukkende af Hi-Con A/S, der primært har baseret sin produktion på CRC.
 

Artikel om CRC i internationalt magasin

Læs mere

CRC trappe til skole i Coventry


Læs mere 

Ørestad Plejecenter i København

Læs mere


Ørestadshuset i København

Læs mere


Hjallerup Erhvervspark 1
DK-9320 Hjallerup
Denmark


Phone +45 96473010

info@crc-tech.dk


Sitemap